Medlemsinfo
- Frie fugle flyver også i flok...
Turisme er et vigtigt erhverv for vores område
Set i et fremtidsperspektiv vil erhvervet, hvis vi investerer professionelt og med en målrettet indsats, vokse og udvikle sig til, ikke blot at være en gevinst for selve turisterhvervet, men for mange andre erhverv, ja for hele vores område.
For at sikre udviklingen er det nødvendigt, at vi har et økonomisk fundament, som gør det muligt at profilere området samt udvikle nye produkter. Dette kan kun virkeliggøres gennem en bred opbakning og økonomisk støtte til vores arbejde.
Vi er alle ambassadører for området og turistforeningen har i kraft af sit arbejde og sine kompetencer hovedansvar for at samle de mange tiltag og under ét profilere vores område bedst muligt. Så støtter du turistforeningen, støtter du også vores dejlige egn, og investerer i fremtiden.
Medlemsforhold
Alle, som betaler et kontingent eller på anden vis yder foreningen et tilskud, kan optages som medlem af foreningen og dermed være en aktiv støtte for turismearbejdet i kommunen. Her kan du se medlemspriserne 2010-11 Bestyrelsen sammensættes af medlemmer valgt på foreningens ordinære generalforsamling, der holdes hvert år inden udgangen af marts måned. Her kan du læse vedtægterne.
Har du spørgsmål til foreningen eller bestyrelsen, kan du kontakte Lemvig - Thyborøn Turistinformation.
Hver især gør vi lidt, men sammen gør vi meget.
Dina Overgaard
Turistchef Lemvig & Thyborøn Turistinformation



