Hvad er intern validitet?
Intern validitet refererer til gyldigheden af en forskningsundersøgelse og i hvor høj grad resultaterne af studiet kan tilskrives den pågældende intervention eller behandling. Det handler om at sikre, at de observerede ændringer eller effekter skyldes den faktor, der undersøges, og ikke andre faktorer eller tilfældigheder.
Definition af intern validitet
Intern validitet kan defineres som graden af sikkerhed eller tillid, man har i, at de observerede ændringer eller effekter skyldes den specifikke intervention eller behandling, der undersøges i studiet. Det handler om at eliminere eller kontrollere for alternative forklaringer og sikre, at resultaterne er pålidelige og gyldige.
Betydningen af intern validitet
Intern validitet er afgørende for at kunne drage korrekte konklusioner og generalisere resultaterne af en forskningsundersøgelse. Hvis intern validitet er truet eller mangler, kan det betyde, at de observerede ændringer eller effekter ikke kan tilskrives den specifikke intervention eller behandling, men snarere andre faktorer eller tilfældigheder. Dette kan underminere tilliden til resultaterne og deres anvendelighed i praksis.
Hvorfor er intern validitet vigtig?
Intern validitet er vigtig af flere årsager:
Forståelse af forskningsresultater
Ved at sikre intern validitet kan forskere være sikre på, at de observerede ændringer eller effekter i deres studie skyldes den specifikke intervention eller behandling, de undersøger. Dette gør det muligt for forskere at drage korrekte konklusioner og forstå resultaterne i konteksten af deres forskningsspørgsmål.
Korrekt tolkning af årsagssammenhænge
Intern validitet er også vigtig for at kunne identificere årsagssammenhænge mellem en intervention eller behandling og de observerede ændringer eller effekter. Ved at eliminere alternative forklaringer og kontrollere for andre faktorer kan forskere være mere sikre på, at de observerede ændringer skyldes den pågældende intervention eller behandling.
Trusler mod intern validitet
Der er flere faktorer eller trusler, der kan true intern validitet i en forskningsundersøgelse:
Selektionsbias
Selektionsbias opstår, når der er systematiske forskelle mellem grupperne, der sammenlignes i studiet. Dette kan ske, hvis der er forskelle i karakteristika eller egenskaber mellem grupperne, der kan påvirke resultaterne.
Historiske begivenheder
Historiske begivenheder kan påvirke resultaterne af en undersøgelse, hvis der er uforudsete begivenheder eller ændringer i den periode, hvor studiet udføres. Disse begivenheder kan have en indflydelse på de observerede ændringer eller effekter.
Modningseffekter
Modningseffekter refererer til naturlige ændringer eller udvikling over tid, der kan påvirke resultaterne af en undersøgelse. Dette kan ske, hvis der er ændringer i deltagerne eller de observerede variabler i løbet af studiets varighed.
Testeffekter
Testeffekter kan opstå, hvis deltagerne i studiet bliver mere fortrolige eller erfarne med testproceduren over tid. Dette kan påvirke de observerede ændringer eller effekter og true intern validitet.
Målefejl
Målefejl kan opstå, hvis de anvendte målemetoder eller instrumenter ikke er pålidelige eller valide. Dette kan føre til unøjagtige eller misvisende resultater og true intern validitet.
Metoder til at sikre intern validitet
Der er flere metoder, der kan anvendes til at sikre intern validitet i en forskningsundersøgelse:
Tilfældig tildeling
Tilfældig tildeling af deltagerne til forskellige grupper eller betingelser kan reducere selektionsbias og sikre, at forskellige grupper er sammenlignelige og repræsentative.
Kontrolgrupper
Brugen af kontrolgrupper, der ikke modtager den specifikke intervention eller behandling, kan hjælpe med at identificere effekterne af den pågældende intervention eller behandling og eliminere alternative forklaringer.
Blindet forsøgsopstilling
Blindet forsøgsopstilling, hvor deltagerne eller forskerne ikke er klar over, hvilken gruppe eller betingelse de er tildelt, kan reducere bias og sikre objektive resultater.
Standardiserede procedurer
Brugen af standardiserede procedurer og protokoller kan sikre, at interventionen eller behandlingen udføres på en ensartet og pålidelig måde, hvilket bidrager til intern validitet.
Replikation af studier
Replikation af studier af andre forskere kan bidrage til at bekræfte resultaterne og sikre, at de er pålidelige og gyldige.
Eksempler på intern validitet
Der er forskellige studieformer, der kan illustrere anvendelsen af intern validitet:
Randomiseret kontrolleret forsøg
I et randomiseret kontrolleret forsøg tildeles deltagerne tilfældigt til enten en interventionsgruppe eller en kontrolgruppe. Dette sikrer intern validitet ved at eliminere selektionsbias og sikre, at resultaterne skyldes interventionen.
Kohortstudier
I kohortstudier følger forskere en gruppe af personer over tid for at undersøge, om eksponering for en bestemt faktor er forbundet med udviklingen af en bestemt sygdom eller tilstand. Ved at kontrollere for andre faktorer kan intern validitet sikres.
Case-kontrolstudier
I case-kontrolstudier sammenligner forskere personer med en bestemt sygdom eller tilstand (cases) med personer uden sygdommen eller tilstanden (kontroller). Ved at kontrollere for andre faktorer kan intern validitet sikres.
Intern validitet versus ekstern validitet
Intern validitet og ekstern validitet er to begreber, der er vigtige inden for forskning, men de adskiller sig på følgende måder:
Forskellen mellem intern og ekstern validitet
Intern validitet handler om gyldigheden af resultaterne inden for den specifikke undersøgelse og i hvor høj grad de kan tilskrives den pågældende intervention eller behandling. Ekstern validitet handler derimod om generaliseringen af resultaterne til andre populationer, indstillinger eller situationer.
Vægtningen af intern og ekstern validitet
Både intern og ekstern validitet er vigtige, men der kan være en afvejning mellem dem. Hvis man ønsker at sikre intern validitet, kan det kræve mere kontrol og begrænsninger i undersøgelsen, hvilket kan påvirke generaliseringen af resultaterne. Omvendt kan fokus på ekstern validitet betyde, at der er mindre kontrol og mere realistiske betingelser, men det kan også betyde, at resultaterne er mindre præcise.
Opsummering
Intern validitet er afgørende for at kunne drage korrekte konklusioner og generalisere resultaterne af en forskningsundersøgelse. Det handler om at sikre, at de observerede ændringer eller effekter skyldes den specifikke intervention eller behandling, der undersøges. Der er dog flere trusler mod intern validitet, som forskere skal være opmærksomme på. Ved at anvende metoder som tilfældig tildeling, kontrolgrupper og blindede forsøgsopstillinger kan intern validitet sikres. Det er også vigtigt at forstå forskellen mellem intern og ekstern validitet og afvejningen mellem dem. Ved at have en dybdegående forståelse af intern validitet kan forskere sikre pålidelige og gyldige resultater i deres undersøgelser.
Vigtigheden af intern validitet i forskning
Intern validitet er afgørende for at kunne drage korrekte konklusioner og generalisere resultaterne af en forskningsundersøgelse. Det handler om at sikre, at de observerede ændringer eller effekter skyldes den specifikke intervention eller behandling, der undersøges.
Metoder til at sikre intern validitet
Der er flere metoder, der kan anvendes til at sikre intern validitet i en forskningsundersøgelse, herunder tilfældig tildeling, kontrolgrupper, blindede forsøgsopstillinger og standardiserede procedurer.
Forståelse af intern validitet i forskellige studieformer
Forskellige studieformer, såsom randomiserede kontrollerede forsøg, kohortstudier og case-kontrolstudier, kan illustrere anvendelsen af intern validitet i forskning.
Forholdet mellem intern og ekstern validitet
Intern validitet og ekstern validitet er to begreber, der er vigtige inden for forskning. Mens intern validitet handler om gyldigheden af resultaterne inden for den specifikke undersøgelse, handler ekstern validitet om generaliseringen af resultaterne til andre populationer, indstillinger eller situationer.