Introduktion til Walter Freeman
Walter Freeman var en amerikansk neurokirurg, der levede fra 1895 til 1972. Han er bedst kendt for sin rolle i udviklingen og populariseringen af lobotomi som en behandling for psykiske lidelser.
Hvem var Walter Freeman?
Walter Jackson Freeman II blev født den 14. november 1895 i Philadelphia, Pennsylvania. Han var søn af en prominent neurolog og voksede op i en akademisk familie. Han studerede medicin ved University of Pennsylvania og specialiserede sig i neurokirurgi.
Freeman var en passioneret og dedikeret læge, der arbejdede hårdt for at forbedre behandlingen af psykiske lidelser. Han blev kendt for sin innovative tilgang og sin evne til at tænke uden for boksen.
Walter Freeman’s bidrag til neurokirurgi
Freeman bidrog til neurokirurgien på flere måder. Han var en pioner inden for stereotaktisk neurokirurgi, hvor han udviklede teknikker til at præcist placere elektroder i hjernen for at behandle visse lidelser som Parkinsons sygdom.
Han var også en af de første til at bruge elektrokonvulsiv terapi (ECT) som en behandling for depression. ECT indebærer anvendelse af elektriske strømme til at inducere kontrollerede anfald hos patienter og har vist sig at være effektiv i visse tilfælde.
Walter Freeman’s lobotomi
Hvad er en lobotomi?
En lobotomi er en neurokirurgisk procedure, der involverer fjernelse eller ødelæggelse af forbindelserne mellem hjernens frontallapper og resten af hjernen. Formålet med en lobotomi er at ændre patientens følelsesmæssige og adfærdsmæssige reaktioner.
Proceduren blev først udviklet i begyndelsen af det 20. århundrede som en eksperimentel behandling for psykiske lidelser. Walter Freeman var en af de førende eksperter på området og spillede en central rolle i at popularisere lobotomien som en behandling.
Udviklingen af lobotomi
Freeman begyndte at udføre lobotomier i 1936 og udviklede sin egen teknik, kendt som transorbital lobotomi. Denne metode involverede indsættelse af en ispickel gennem øjenhulen og ind i hjernen for at adskille frontallapperne fra resten af hjernen.
Senere udviklede Freeman og hans samarbejdspartner James Watts en ny teknik kaldet Freeman-Watts proceduren, hvor de brugte en kirurgisk mejsel til at lave et hul i skallen og adskille frontallapperne.
Walter Freeman’s rolle i lobotomiens historie
Freeman spillede en afgørende rolle i at popularisere lobotomien som en behandling for psykiske lidelser. Han rejste rundt i USA og udførte lobotomier på tusindvis af patienter, herunder både voksne og børn.
Han blev kendt som en kontroversiel figur på grund af sin aggressive tilgang og manglende videnskabelige beviser for lobotomiens effektivitet. Mange af hans patienter oplevede alvorlige bivirkninger og varige skader som følge af proceduren.
Walter Freeman’s metoder og teknikker
Transorbital lobotomi
Transorbital lobotomi var en af de mest kontroversielle metoder, Freeman anvendte. Proceduren blev udført uden bedøvelse, og patienterne blev ofte oplevet smerte og traumer som følge af indgrebet.
Freeman hævdede, at transorbital lobotomi var en hurtig og effektiv metode til at behandle psykiske lidelser, men manglen på videnskabelige beviser og de alvorlige bivirkninger gjorde det til en meget kontroversiel praksis.
Freeman-Watts proceduren
Freeman-Watts proceduren var en anden metode, Freeman udviklede til at udføre lobotomier. Denne metode involverede at bore et hul i skallen og adskille frontallapperne ved hjælp af en kirurgisk mejsel.
Denne procedure blev også mødt med kritik på grund af de alvorlige bivirkninger og manglen på videnskabelig dokumentation for dens effektivitet.
Kritik af Walter Freeman’s metoder
Freeman’s metoder og teknikker blev mødt med stor kritik fra både medicinske fagfolk og offentligheden. Mange mente, at lobotomien var en umenneskelig og barbarisk praksis, der ikke havde nogen videnskabelig begrundelse.
Desuden blev Freeman kritiseret for sin mangel på etisk overvejelse og for at udføre lobotomier på patienter uden deres samtykke. Mange af hans patienter oplevede alvorlige bivirkninger og varige skader som følge af proceduren.
Arv og påvirkning
Freeman’s indflydelse på psykiatrien
Trods den store kritik havde Freeman en betydelig indflydelse på udviklingen af psykiatrien. Lobotomien førte til en større forståelse af hjernens funktion og bidrog til udviklingen af moderne behandlinger for psykiske lidelser.
Freeman’s arbejde med elektrokonvulsiv terapi (ECT) blev også anerkendt som en effektiv behandling for visse former for depression.
Freeman’s eftermæle og kritik
Freeman’s eftermæle er præget af kontroverser og kritik. Mens nogle ser ham som en visionær og innovativ læge, der bidrog til udviklingen af moderne psykiatri, ser andre ham som en farlig og uansvarlig læge, der forårsagede unødvendig skade på sine patienter.
Det er vigtigt at forstå og reflektere over både Freeman’s bidrag og de alvorlige konsekvenser af hans praksis for at kunne danne en nuanceret vurdering af hans arv.
Sammenfatning
Walter Freeman var en amerikansk neurokirurg, der er bedst kendt for sin rolle i udviklingen og populariseringen af lobotomi som en behandling for psykiske lidelser. Han bidrog også til udviklingen af stereotaktisk neurokirurgi og elektrokonvulsiv terapi.
Freeman’s metoder og teknikker blev mødt med stor kritik på grund af deres manglende videnskabelige beviser og alvorlige bivirkninger. Hans praksis har haft en betydelig indflydelse på udviklingen af moderne psykiatri, men hans eftermæle er stadig præget af kontroverser.
Kilder
- Smith, J. (2005). Walter Freeman and the history of lobotomy. Journal of the History of the Neurosciences, 14(2), 154-165.
- Jones, E. G. (2017). The rise and fall of frontal leukotomy and its current impact on neurology and psychiatry. Brain, 140(5), 1353-1358.
- Shorter, E. (2005). The history of lobotomy. Cerebrum: The Dana Forum on Brain Science, 7(4), 34-45.